Når to er bedre

Duoledelse er en fremsynet ledelsesform, argumenterede Lars Thomsen og Kim Mouritsen, da jeg interviewede makkerparret til Kommunen.dk.
De to erfarne ledere deler posten som administrerende direktør i Sparekassen Danmark og sidder dermed ikke, som det er sædvane, alene for bordenden.
Ifølge de to topchefer kræver vellykket duoledelse blandt meget andet et fælles værdigrundlag:
- Vi spørger begge altid: Hvad gavner kunden? Og vi er enige
om at behandle medarbejderne ordentligt, ligesom vi fagligt supplerer hinanden.
Og så er det lige så vigtigt, at vi rent faktisk har lyst til at arbejde tæt
sammen.
Duoledelse har været et aktivt valg og er ikke et
kompromis, slog de to sideordnede ledere fast:
-Det her er vores førstevalg. Hvis vi kæmpede internt om indflydelse og magt, ville det ikke fungere. Og ingen af os er skruet sådan sammen, at vi har behov for at
få alle klapsalver. Vi ser dagligt klare gevinster i at være flere om at
skabe de resultater, vi bliver målt på.