Syndebuk-fyringer

14-10-2026
Ledelsesforskerne Karsten Mellon (tv), Susanne Siig Pedersen og Hans Vium Mikkelsen.
Ledelsesforskerne Karsten Mellon (tv), Susanne Siig Pedersen og Hans Vium Mikkelsen.

Syndebuk-fyringer af topchefer får sjældent de reelle problemer til at forsvinde, skriver jeg i en indsigtshistorie i kommunen.dk. 

At udpege en syndebuk og fyre ham eller hende efter en møgsag kan give et hurtigt signal om handlekraft. Men det kan samtidig skade mere end det gavner. Især hvis der ikke tages hånd om de bagvedliggende udfordringer. Sådan advarede organisations- og ledelsesforskerne Karsten Mellon, Susanne Siig Pedersen og Hans Vium Mikkelsen.

Susanne Siig Petersen, ledelsesekspert og executive coach slog desuden fast, at det for den enkelte leder kan opleves som ganske belastende at blive afskediget, hvis det ovenikøbet forekommer ubegrundet.

- Er der tale om åbenlyst urimelige afskedigelser, hvor det objektivt set ikke er ens egen skyld, kræver det yderligere efterbehandling. I sådanne tilfælde er det din personlige integritet, der bliver udfordret, sagde hun og fortsatte:
- Som offentlig topchef kan man samtidig blive mærket af det ærestab, der ligger i at blive udskammet i offentligheden. Man har oftest en fratrædelsesaftale med en tavshedsklausul, så man ikke kan fortælle sin version af forløbet, og som jeg plejer at sige: "Havde det været en retssag, havde du haft lov til at forsvare dig. Men er du afskediget og har underskrevet en tavshedsklausul, bliver du sparket ud med bundne hænder og fødder og en sammensyet mund."

Share